Handelsbetingelser
Senest opdateret: 01.06.2026
1. Generelt
Disse betingelser gælder for alle ydelser leveret af SVWEB, herunder udvikling af hjemmesider, backend, drift, hosting og support. Ved at indgå aftale med SVWEB accepterer kunden nærværende betingelser.
2. Tilbud og aftale
Tilbud fra SVWEB er gældende i 30 dage fra tilbudsdato, medmindre andet er angivet. Aftalen er først bindende, når begge parter har bekræftet skriftligt (e-mail er gyldigt).
3. Priser og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK), medmindre andet er angivet.
Prisen for udvikling, opsætning og levering af en hjemmeside afhænger af projektets omfang, funktioner, designniveau og kundens konkrete behov. Den konkrete pris fremgår altid af det skriftlige tilbud eller den skriftlige aftale mellem kunden og SVWEB.
Engangsbeløb for udvikling og opsætning dækker alene arbejdsomkostningen for udarbejdelse, tilpasning og opsætning af hjemmesiden i SVWEBs løsning, medmindre andet er særskilt aftalt skriftligt.
Løbende ydelser, herunder hosting, drift, support, vedligeholdelse, e-mail, teknisk administration, SEO-ydelser, annoncehjælp, META-opsætning eller øvrige tilkøbsydelser, faktureres månedligt eller årligt forud efter den pris, der fremgår af det konkrete tilbud eller den skriftlige aftale.
En hjemmeside sættes først aktivt online i SVWEBs løsning, når den aftalte første betaling for løbende drift/hosting er modtaget, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Betalingsfrist er 8 dage netto fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt.
4. Forsinket betaling og misligholdelse
Ved manglende rettidig betaling fremsender SVWEB skriftlig rykker til kunden i overensstemmelse med gældende regler. Der kan pålægges rykkergebyr og morarenter fra forfaldsdatoen i det omfang, dette er tilladt efter gældende lovgivning.
Såfremt kunden ikke betaler rettidigt for en aftalt periode, og betaling fortsat udebliver efter skriftlig rykker, forbeholder SVWEB sig retten til midlertidigt at suspendere de løbende ydelser, herunder hosting, drift, support, e-mail, teknisk administration, SEO-ydelser, annoncehjælp og adgang til hjemmesideydelsen, indtil samtlige forfaldne beløb, gebyrer og renter er betalt.
Ved fortsat manglende betaling kan SVWEB anse aftalen for væsentligt misligholdt og ophæve samarbejdet. SVWEB kan herefter nedlukke de løbende ydelser, som SVWEB leverer, og overdrage kravet til inkasso efter forudgående skriftligt inkassovarsel og i overensstemmelse med gældende regler.
Kunden bevarer ejerskab/brugsret til sit domæne i henhold til gældende regler hos den pågældende registrator. SVWEB er alene berettiget til at suspendere eller ophøre med de ydelser, som SVWEB leverer, herunder hosting, drift, support, e-mail, teknisk administration og øvrige tilkøbsydelser.
Ved ophør af samarbejdet kan SVWEB efter aftale bistå med eksport af kundens eget indhold samt ændring eller overdragelse af domæneadministration. SVWEBs praktiske bistand i forbindelse hermed forudsætter, at alle udestående beløb til SVWEB er betalt.
5. Levering
Leveringstid aftales individuelt. Typisk leveringstid for en standard hjemmeside er 3-14 dage afhængigt af omfang. Forsinkelser som skyldes kundens manglende levering af indhold, godkendelser eller materialer kan udskyde leveringsdatoen.
6. Drift og opsigelse
Driftsabonnementer, herunder hosting, vedligeholdelse, support, e-mail og teknisk administration, har 0 måneders binding og kan opsiges med løbende måned + 30 dage, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Øvrige løbende ydelser, herunder SEO, annoncehjælp, META-opsætning, udvidet support eller andre tilkøbsydelser, følger den opsigelsesperiode, der fremgår af det konkrete tilbud eller den skriftlige aftale.
Opsigelse vedrører alene aktive og igangsatte driftsabonnementer eller løbende ydelser. Hvis første betaling for drift/hosting eller anden løbende ydelse ikke er modtaget, betragtes ydelsen ikke som igangsat.
Ved ophør af et driftsabonnement ophører SVWEBs forpligtelse til at stille hosting, drift, support, e-mail, teknisk administration og adgang til hjemmesideydelsen til rådighed.
Ved ophør kan SVWEB efter aftale bistå med eksport af kundens eget indhold, herunder tekst, billeder, logo og relevant sideindhold.
Eksport af indhold omfatter ikke udlevering af SVWEBs tekniske løsning, kode, backend, systemfiler, databaser, hostingmiljø, komponenter, arbejdsfiler, skabeloner eller tekniske opsætning, medmindre dette er særskilt aftalt skriftligt.
Kunden ejer sit eget domæne i henhold til gældende regler hos den pågældende registrator. SVWEB kan efter aftale bistå med ændring af DNS, teknisk opsætning eller overdragelse af domæneadministration.
7. Kundens forpligtelser
- Kunden er ansvarlig for at levere korrekt indhold (tekst, billeder, logo).
- Kunden garanterer, at leveret materiale ikke krænker tredjeparts rettigheder.
- Kunden er ansvarlig for at overholde gældende lovgivning på sin hjemmeside.
8. Ansvar
SVWEB tilstræber maksimal oppetid og sikkerhed, men kan ikke holdes ansvarlig for tab som følge af nedetid hos tredjeparts-leverandører, driftsforstyrrelser eller force majeure. SVWEBs samlede erstatningsansvar er begrænset til kundens betaling for de seneste 12 måneder.
9. Immaterielle rettigheder
Når kunden har betalt fuldt ud for den aftalte engangsydelse, får kunden brugsret til det kundespecifikke materiale, der er udarbejdet til kunden.
Kundespecifikt materiale omfatter eksempelvis tekst, billeder, logo, visuelt layout, sideindhold og øvrigt materiale, som er udarbejdet specifikt til kundens hjemmeside.
Brugsretten omfatter ikke SVWEBs underliggende tekniske løsning, kode, systemfiler, backend, databaser, hostingmiljø, komponenter, arbejdsfiler, skabeloner, integrationer, tekniske opsætning eller knowhow, medmindre dette er særskilt aftalt skriftligt.
En hjemmeside leveret i SVWEBs løsning er som udgangspunkt afhængig af SVWEBs hosting, drift og tekniske setup. Kunden har derfor ikke krav på at få udleveret en fuld teknisk kopi, backup eller eksport af hjemmesiden til flytning til anden udbyder, medmindre dette er særskilt aftalt skriftligt.
SVWEB bevarer retten til at anvende generel teknologi, kode-komponenter, arbejdsmetoder, skabeloner og knowhow i andre projekter.
10. Persondata
Behandling af personoplysninger sker i henhold til vores privatlivspolitik.
11. Tvister
Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret.
12. Kontakt
Spørgsmål kan sendes til info@svweb.dk eller 31 43 28 88.
13. Virksomhedsoplysninger
SV Studio
CVR-nr. 44987236
Agerskellet 20
8920 Randers NV
Danmark
